Dette er et tegnehold for dig, der gerne vil blive bedre til at tegne, møde nye kammerater og have det sjovt samtidig.
Vi skal lære forskellige tegnemetoder og grundteknikker, så vi kan tegne et ansigt eller en ting, så det ligner. Vi skal også arbejde med perspektiv, lys og skygge og undersøge, hvordan man kan gengive overflader på forskellige materialer. Vi bruger mest blyant, men vil også eksperimentere med bl.a. kul og flydende tusch.
Der vil hver gang være en introduktion til dagens tema, masser af tegneøvelser og god tid til at eksperimentere og inspirere hinanden. Undervejs ser vi på, hvordan andre tegnere arbejder, og har du et særligt ønske til motiver, så er der også plads til det.
Medbring gerne drikkedunk samt lidt frugt. Prisen er inkl. materialer.