Elsker du at tegne? Og kan du holde til at gøre det i 5 timer? Så skal du med til Manga Marathon i sommerferien! Du går hjem med en stak tegninger under armen, der vil få vennerne til at blive grønne af misundelse og få forældre og bedsteforældre til at besvime af stolthed.
Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. Du er selv med til at bestemme, hvad du vil tegne, så hvis du har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis du kunne tænke dig at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for dig.
Husk en god madpakke og drikkevarer. Tag også gerne dit eget tegnegrej med – f.eks. favorit-tuscher eller farveblyanter.
Tag også gerne dit eget tegnegrej med – f.eks. favorit-tuscher, blyanter, farveblyanter og papir af forskellig størrelser. Men det er ikke nødvendigt at købe en masse tegnegrej – tag det, du allerede har derhjemme med.
Der lidt til materialer inkluderet i kursusprisen, så alle kan være med. Holdet er for alle uanset niveau. Kurset er for børn fra 9 år uden voksne.
Tilmeld derfor i barnets navn. Af hensyn til planlægning lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 01.06.2025 | 10:00-15:00 | Lyngby, Jernbanepladsen | Louis Kønig-Wheatley |
Uddannelse: Jeg er kandidatuddannet i Production Design fra Danmarks Designskole i 2018. Production design er det visuelle design i film, TV, teater og animation.
Faglige kvalifikationer: Jeg har tegnet hele mit liv, og det tog virkelig fart, da jeg læste min første Dragon Ball bog som barn. Siden da har jeg været opslugt af at tegne magiske universer og skabe nogle visuelle fortællinger, som man kan drømme sig ind i. I mit virke som illustrator, illustrerer jeg en masse bøger til børn og unge, i samarbejde med dygtige forfattere. Jeg blev i 2023 shortlistet til kulturministeriets illustratorpris og jeg har bl.a. arbejdet sammen med Forlaget Carlsen, Alinea og Lakserytteren. I mine kurser skal vi snakke om, hvad der kendetegner manga, lære tegneteknikker og opbygning af karakterer, samt det at skabe en historie omkring ens karakterer/tegninger – og så skal vi tegne en masse.
Undervisningserfaring: Jeg har kursus-, uddannelses- og arbejdserfaring indenfor illustration. Min ambition er at min og kursisternes begejstring for manga og tegning, skinner igennem og smitter af på hinanden og på processen omkring det at tegne manga.
Andet: Jeg har aldrig været naturligt talentfuld inden for tegning, men med masser af øvelse og vilje har jeg alligevel gjort det til min levevej. Som min gamle tegnelærer altid sagde: 'Alle kan lære at tegne!'.