Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Yoga for indre styrke, ro og glæde.
Tag din tween/teendatter i hånden og kom til en helt særlig yogadag, hvor vi fejrer det unikke bånd mellem mor og datter. Vi vil lave yoga, der giver en følelse af styrke i kroppen, ro i sindet og glæde i hjertet.
Dagen vil indeholde både dynamisk, styrkende yoga, et kort foredrag om kroppens og sindets udvikling fra pige til kvinde samt rolig, afstressende yoga og afspænding. Der vil også være fokus på legende parøvelser og nærværsøvelser, der vil give jer mulighed for at opleve hinanden på nye måder.
Intentionen med denne dag er at skabe en nærværende stund for dig og din datter, hvor I kan tilbringe kvalitetstid sammen og finde dyb kontakt og harmoni.
Alle er velkomne – uanset erfaring med yoga/familieyoga, og der vil være to erfarne yogalærere på stedet, Liv og Evi.
Evangelia Xiromeriti (til venstre) og Liv Astrid Bengtsson (til højre) er holdets undervisere.
Evangelia Xiromeriti er uddannet yogalærer og videreuddannet i børneyoga, familieyoga og tween/teens yoga. Hun har taget sine uddannelser både i København og Indien. Evangelia bliver bare kaldt Evi, og hun er oprindeligt fra Grækenland, men har boet i Danmark siden 2008.
Liv Astrid Bengtsson er uddannet yogalærer for børn, unge og familier med overbygning i yoga for børn med særlige behov. Hun er desuden uddannet pædagog og har mere end 10 års erfaring med pædagogisk arbejde med børn i alle aldre og med alle behov.
Kl. 10.00-12.00: Velkommen og styrkende yogaøvelser for par
Kl. 12.00-13.00: Frokostpause
Kl. 13.00- 13:30: Kort foredrag om pigernes udvikling
Kl. 13: 30- 14:30: Afstressende yoga og afspænding
Kl. 14:30- 15:00: Afslutning
Madpakke og drikkevarer.
Prisen dækker en voksen og et barn. Noter gerne barnet alder i kommentarfeltet ved tilmelding. Ønsker du at have to børn med, bedes du venligst kontakte os på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fofkbh.dk.