Lær at lave skønne velsmagende hjemmelavede flødekarameller.
Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen.
Vidste du, at karameller sandsynligvis er den første type sød konfekt, der nogensinde er skabt?
Det er imponerende at tænke på, at nogle få ingredienser kan skabe sådan en elsket og tilfredsstillende konfekt. Flødekarameller smager skønt og med få simple ingredienser får du mange karameller, som man kan variere i smag.
På kurset skal vi lave flødekarameller med bl.a. vaniljesmag. Under kyndig vejledning fra underviseren lærer I metoden og får tips og tricks til, hvordan man håndterer den varme karamelmasse. Alle børn skal ledsages af en voksen, da karamelmassen varmes op på komfuret og bliver meget varm.
Karamellen afkøles ved stuetemperatur til næste dag, herefter skæres karamellen i passende stykker.
Underviseren viser på kurset hvordan det gøres derhjemme, så I får flotte lige og ensartet stykker. Og der vil selvfølgelig være smagsprøver undervejs!
Hver familie får en karamelmasse til ca. 80 karameller, som kan nydes sammen med resten af familien. I får også opskriften, så I selv kan eksperimentere og lave endnu flere hjemmelavede karameller derhjemme.
Drikkevarer, viskestykker og forklæder. To til tre beholder på ca. 18 x 18 centimeter (silikoneform, eller hvad l har derhjemme – det kan også være en lille bageform i metal). Samt et net/pose til at bære dem hjem i.
Råvarer er inkluderet i prisen, og prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding skal du notere barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.