Skip to content
Lær førstehjælp til babyer hos FOF København

Førstehjælpskursus – til babyer og små børn

Hvad gør man hvis ens barn bliver forbrændt? Får feberkramper? Drikker kemikalier eller får spildt kemikalier ud over kroppen?

Førstehjælp og forebyggelse til børn sætter deltageren i stand til at forebygge skader og ulykker med børn, samt yde relevant førstehjælp ved skader og pludselig sygdom.

Mange mødregrupper har været glade for dette kursus, så tag bare babyerne med.

Bemærk, at kurset ikke indeholder basal genoplivning til børn. Førstehjælpsbevis fra Dansk Førstehjælpsråd udstedes efter gennemført kursus.

På dette kursus gennemgår vi bl.a.:

  • Førstehjælp ved sygdomstilfælde hos børn, der medfører kramper eller ændret bevidsthedstilstand.
  • Førstehjælp og forebyggelse af småskader efter klemning, snitsår, fald, mv.
  • Førstehjælp og forebyggelse af skoldning og forbrænding.
  • Førstehjælp og forebyggelse af hedeslag.
  • Førstehjælp og forebyggelse af ætsninger og forgiftninger.

Vi kommer ikke specifikt ind på kunstigt åndedræt og hjertemassage. Her skal du vælge et 4-timers kursus. Babyer er naturligvis velkomne til førstehjælp for babyer. Har du brug for at forlade lokalet i løbet af undervisningen, er der fuld forståelse for det.

Værd at vide

Kurset varer 2 timer og 30 min.

Kurset er også for dig, der er gravid.

Information

  • Dato 08.05.2025-08.05.2025
  • Adresse KBH V, Humletorvet
    Humletorvet 27, 1.sal
    1799 København V
  • Lokale Lok.2
  • Bemærkninger Det er muligt at tage barnevognen med op til undervisningslokalet, og der er en elevator til rådighed. Vi har også en pusleplads samt et lille loungeområde, hvis du har brug for et roligt sted.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 08.05.2025 12:45-15:15 KBH V, Humletorvet Lars Lylloff
Underviser

Lars Lylloff

Uddannelse: Uddannet skolelærer og førstehjælpsinstruktør.

Andre faglige kvalifikationer: Grunduddannelse som redder samt udannet som nødbehandler.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i folkeskolen fra 2006 – primært børn med ADHD og autisme. I 2016 blev jeg uddannet førstehjælpsinstruktør og har levet af at undervise i førstehjælp som selvstændig siden. Jeg blander teori og praksis sammen, så vi lytter, vi ser, vi prøver og vi lærer, for at lære førstehjælp er vigtigt! Har du lært førstehjælp vil du være i stand til at udføre de mest grundlæggende livreddende teknikker og vil dermed kunne redde liv.