Er du klar til at tage kontrol over dit kamera og løfte dine billeder til nye højder? Hvis du ofte lader dit kamera stå på den grønne AUTO-indstilling, så er dette kursus skræddersyet til dig.
Med udgangspunkt i dit eget kamera vil du få en grundig instruktion i de forskellige tekniske begreber. En viden, som du efterfølgende vil kunne bruge, når du skal tage dine billeder.
På kurset lærer du at mestre de halvautomatiske programmer og får styr på de vigtigste knapper og funktioner, så du nemt kan navigere i kameraets mange muligheder. Du vil få hands-on viden om eksponeringstrekanten (ISO, blænde og lukketid), så du kan tage professionelle billeder med manuelle indstillinger.
Vi dykker også ned i centrale emner som hvidbalance, fokusering og lysmåling, så du altid får de bedste skud.
Kurset inkluderer praktiske øvelser og fotoopgaver, hvor vi sammen gennemgår og analyserer deltagernes billeder.
Kurset kræver ingen forkundskaber – kun lysten til at lære og udforske.
Du skal medbringe dit digitale kamera, manual og et fuldt opladet batteri. Dit kamera skal kunne tage billeder i manuel (M) og halvautomatiske indstillinger.
Vi tager fortrinsvis billederne udendørs, så husk at klæde dig på efter vejret.