Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Alt for mange køber et kamera, der kan en masse – for derefter at stille det på ”automatik” og overlade resultatet fuldstændig til kameraet. På dette kursus lærer du at bruge dit digitalkamera og alle dets smarte funktioner kreativt, uanset om det er spejlrefleks eller spejlløst.
Sammen gennemgår vi overordnet kameraet, vi kigger på knapperne og menupunkterne og forklarer, hvad de bruges til og hvorfor de er der.
Vi kommer ind på almindelige fotografiske begreber og grundlæggende principper, såsom ISO, blænde, dybdeskarphed, lukketid, hvidbalance, fokusering og blitz, så du vil gå herfra en bedre fotograf. Derudover vil vi snakke om alm. brug og vedligeholdelse, samt om valg af tilbehør for at give en bedre forståelse af, hvad man kan vælge at investere i – og hvad man måske ikke behøver.
Kurset henvender sig til både ældre og yngre hobbyfotografer, til begyndere eller til dig, der gerne vil vende tilbage til at fotografere, og undervisningen veksler mellem samlet gennemgang i roligt tempo og praktiske øvelser. Efter kurset vil du have kontrol over den tekniske side af fotografering og føle dig bedre rustet til at få gode rejse-, natur- og familiebilleder i kassen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 27.02.2025 | 17:00-20:30 | Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg | Daniel Bagterp |
2 | Torsdag 06.03.2025 | 17:00-20:30 | Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg | Daniel Bagterp |
3 | Torsdag 13.03.2025 | 17:00-20:30 | Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg | Daniel Bagterp |
4 | Torsdag 20.03.2025 | 17:00-20:30 | Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg | Daniel Bagterp |
Se alle Se færre |
Andre faglige kvalifikationer: Med interesse og arbejde omkring fotografiet siden 2011, har jeg et utal af kurser og skoleophold, bl.a. hos Fatamorgana. De senere år har ført med sig nordiske priser og nu en central position i den danske fotobranche.
Undervisningserfaring: Over de seneste par år har jeg undervist begyndere som professionelle i alt, hvad et kamera kan tilbyde. Til daglig guider og underviser jeg førstegangskøbere, supportere og hjælper professionelle fotografer.
Andet: Fotografiet for mig er et udtryk - om det er personligt eller professionelt, er det min måde at fortælle om verden på.