Lær fotojournalistikkens grundlæggende trin og gå på opdagelse med kameraet for at fange de øjeblikke, hvor tiden går i stå. Dér hvor magien opstår i mødet med det fremmede.
Velkommen til et fem dages ugekursus i reportagefotografiets hemmeligheder baseret på dagsopgaver og billedarbejde. Tag stilling til det, du ser, og sæt det sammen til en dokumentarisk fortælling. Der er fokus på dig, og hvad du vil fortælle – for det er her, det hele starter!
Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Alle er velkomne, øvede som uøvede.
Den daglige undervisning foregår på fotoværkstedet. Derudover individuelle og fælles billedgennemgange samt teknisk vejledning.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 08.07.2024 | 10:00-16:00 | KBH K, Nørregade | Ida Guldbæk Arentsen |
2 | Tirsdag 09.07.2024 | 10:00-16:00 | KBH K, Nørregade | Ida Guldbæk Arentsen |
3 | Onsdag 10.07.2024 | 10:00-16:00 | KBH K, Nørregade | Ida Guldbæk Arentsen |
4 | Torsdag 11.07.2024 | 10:00-16:00 | KBH K, Nørregade | Ida Guldbæk Arentsen |
5 | Fredag 12.07.2024 | 10:00-14:00 | KBH K, Nørregade | Ida Guldbæk Arentsen |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg blev uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i sommeren 2018. I forbindelse med min uddannelse har jeg arbejdet som fotojournalistpraktikant hos Berlingske Media (2016-2017), og har studeret 6 måneder i Beirut på Lebanese American University med bl.a. undervisning i dybdegående journalistik og dokumentar (2017).
Andre faglige kvalifikationer: Siden jeg blev færdiguddannet i 2018 har jeg bl.a. arbejdet som freelance fotojournalist med base i København og været projektansat på nyhedsbureauet Ritzau Scanpix (oktober 2019 - april 2020). Jeg brænder for at fortælle nære historier om mennesker, og mit kamera har været med mig på en del reportageture både i Danmark og rundt i verden. I mit arbejde gør jeg både brug af fotografi, tekst og video alt efter, hvad der passer til fortællingen.
Undervisningserfaring: Jeg har holdt foredrag om mine fotojournalistiske historier.