Har du styr på de billeder, du tager? Hvor ligger de - på mobilen, på computeren eller i skyen? Hvor meget plads skal man bruge i skyen til sine mobilbilleder? Hvordan kan jeg hente billeder ned fra skyen til computeren? Hvorfor er nogle af mine billeder allerede på min computer? Hvordan kan jeg få ordnet mine billeder i mapper på computeren?
Har alle disse – og evt. flere – spørgsmål også undret dig, så kan dette kursus måske give svar på nogle af dine spørgsmål! Vi ser på samspillet mellem mobilkamera, computer og skyen. Desuden ser vi på, hvad ”skyen” giver af muligheder for backup af billeder, download til f.eks. din computer og meget andet. Vi vil også se på lettere billedbehandlinger samt fremkaldelse af billeder via web-tjenester.
Medbring billeder på kamera, mobil eller tablet samt en Windows-pc og kabler til at forbinde enhederne med.