Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Skuespillet som kunstart er usynligt. Eller bør være det. For hvis du kan få øje på teknikken, ryger illusionen, og så synes du, det er en dårlig skuespiller! Men hvordan skal man så spille, for at det overbeviser et publikum?
Undervisningen vil introducere dig til det grundlæggende i skuespillets teknik. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvilken situation befinder jeg mig i? Hvad vil jeg? Hvad synes jeg om det og dem, der er til stede i situationen?
Det lyder som simple spørgsmål, men at kunne besvare dem og reagere troværdigt er afgørende for den skuespilkunst, der vil overbevise tilskueren.
På dette kursus kigger vi nærmere på den menneskelige natur, og vi opdager, hvordan menneskekundskab kan bruges til at skabe den illusion, vi ønsker.
Vi arbejder med nogle mindre scener, der udleveres inden kurset.
Underviser er Carsten Kressner, der er skuespiller og manuskriptforfatter. Han har medvirket i en række tv-serier som bl.a. »Bedrag«, »Badehotellet«, »Orkestret« og »Carmen Curlers«.
FOF København samarbejder med Copenhagen Acting School, der siden 2001 har uddannet professionelle skuespillere til den danske og internationale teater-, film- og tv-branche. Skolen er en 3-årig skuespilleruddannelse, der bl.a. sikrer et solidt håndværksmæssigt fundament indenfor skuespil samt et netværk i den danske film-, tv- og teaterbranche. FOF København udbyder dramaworkshops, masterclasses og kurser ledet af nogle af Copenhagen Acting Schools professionelle undervisere og skuespillere. Kurserne er spændende nedslag i skuespilfagets teknikker og henvender sig til alle, uanset tidligere erfaring, der ønsker at prøve kræfter med egen krop, stemme, psyke og personlige udtryk på nye, legende og kunstneriske måder.