Skip to content
Skuespil med Nikolaj Dencker

Drama og Skuespil med Ylva Norberg

Ønsker du at føle dig mere komfortabel foran et publikum, blive mere tryg ved at fremtræde eller holde foredrag/præsentationer, blive mere bevidst om dit kropssprog og din stemme, eller er du blot nysgerrig på drama, improvisation og skuespil? Så er dette kursus noget for dig.

Vi øver udtryk gennem forskellige drama- og improvisationsøvelser, hvor vi udforsker mimik, stemme og kropssprog. Vi laver status-øvelser og improvisationer, som helt sikkert gavner dig, uanset hvor du er i livet, da du lærer at bedre afkode andre mennesker og gennemskue sociale spil, som f.eks. hersker-teknikker. Oveni det, fører den slags øvelser til meget grin og sjov, så du får rusket godt liv i dine glædeshormoner!

Vi vil arbejde med tekst på forskellige legefulde måder, så du oplever en større tryghed ved at stå på en scene, enten i dit studium, arbejde eller indenfor teatrets verden.

Vi arbejder sammen i et trygt rum, gennem at fokusere på en god gruppedynamik gennem tillidsskabende dramaøvelser helt fra første mødegang. Derfra er det nemmere at åbne op for skaberglæde og kreativitet.

Derudover arbejder vi med kroppen gennem musik, bevægelse og lidt yoga.

Dramaøvelser er med til at styrke din selvtillid, så du hviler mere i dig selv, og giver dig en mere robust personlig platform at stå på.

Det bliver sjovt, udfordrende og dramatisk – på den gode måde.

Værd at vide

Du er velkommen uanset alder, køn eller niveau.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.09.2025 18:00-21:00 Gentofte skole Ylva Maria Norberg
2 Tirsdag 07.10.2025 18:00-21:00 Gentofte skole Ylva Maria Norberg
3 Tirsdag 21.10.2025 18:00-21:00 Gentofte skole Ylva Maria Norberg
Se alle Se færre
Ylva Maria Nordberg underviser hos FOF
Underviser

Ylva Maria Norberg

Uddannelse: Jeg har en skuespillerbaggrund fra Stockholm og Paris og har uddannet mig inden for pædagogisk drama i Malmö.

Undervisningserfaring: Jeg underviser i drama og yoga (kundaliniyoga). For mig er drama en fantastisk måde at skabe glæde og flow samt opleve nærvær i livet. Når jeg underviser, ser jeg det samme ske hos eleverne og mærker, hvordan drama hjælper med at skabe indre tryghed, sikkerhed og et stærkere selvværd. Drama kan være enormt befriende, da det giver mulighed for at lege, improvisere, grine, udforske kreativitet og skabe teaterkunst sammen – samtidig med, at man nærer sin egen person med positiv energi og en dybere hvilen i sig selv.

Andet: Jeg kommer fra Sverige og har boet i Danmark i 22 år.