Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Skrivekursus hos FOF København

DIN historie – skriv på dine erindringer

Du husker det præcist! Lugten af hengemte æbler i din farmors kælder. Lyset der faldt ind igennem det tynde gardin på dit barndomsværelse. Og måske også smerten, når morfar nev dig kærligt i kinden. Du har det inden i dig – det hele, men hvordan får du det omsat til tekst?

Det gør du ved at lære de grundlæggende værktøjer i kreativ skriveteknik og prøve dem af i forskellige skriveøvelser – med udgangspunkt i DIN historie. Du får respons i et trygt fællesskab og bliver klogere på, hvordan du kommer videre i din skriveproces.

Kurset er for dig, der vil skrive dine erindringer ned til dine efterkommere. Men også for dig, der vil bruge din egen historie som udgangspunkt for at skrive en selvbiografisk eller autofiktiv novelle eller roman.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.04.2025 10:00-15:20 KBH K, Nørregade Helle Højland
2 Tirsdag 08.04.2025 10:00-15:20 KBH K, Nørregade Helle Højland
3 Tirsdag 22.04.2025 10:00-15:20 KBH K, Nørregade Helle Højland
Se alle Se færre
Helle Højland underviser hos FOF København
Underviser

Helle Højland

Helle Højland har siden begyndelsen af 1990'erne undervist voksne, unge og børn i at skrive fiktion.

Hun debuterede som romanforfatter i 1987 og har siden udgivet både fiktion og faglitteratur. Derudover har hun også arbejdet med film, dramatik og lydfortællinger.

Helle har gennem årene fungeret som personlig konsulent og responsgiver på en lang række manuskripter.

Uddannet bachelor i film og medievidenskab med litteratur som sidefag.

Læs mere om Helle Højland i denne artikel.