Skip to content
Hven

Skriveworkshop på Hven

Skriveworkshop på Hven

En heldags workshop i Øresunds Paradis med forfatterne Helle Merete Brix og Helle Højland

For alle skriveinteresserede, både begyndere og øvede og uanset om du skriver skønlitteratur, selvbiografi eller faglitteratur

Skriveworkshop på Hven er oplæg, sparring og skriverefugie i ét. Du kan genfortrylle dit projekt med inspiration fra Tycho Brahes arbejdsomme ånd, der hviler overalt på øen og hvis liv, du kan lære om på det lille museum. Du kan vandre og bruge sanserne, se på fasaner og harer, øve dig i at beskrive lyset og havet og den lille øs mægtige kystskrænter. Eller du kan blive siddende på workshoppens base, Ven Kulturhus, og skrive koncentreret på lige, hvad du vil.   

Den første dag er der fokus på det teoretiske, med skrivetekniske oplæg, skriveøvelser, respons og metode.

Den anden dag er der fokus på fordybelse og sparring på dit personlige projekt, hvor du har mulighed for, på forhånd, at aflevere op til 3 siders tekst. Vi dykker også ned i øens spændende historie. Og der vil være mulighed for at besøge det lokale museum. Begge dage er der tid til at vandre og bruge sanserne, se på fasaner og harer, øve dig i at beskrive lyset og haver og den lille øs mægtige kystskrænter. Eller du kan blive siddende på workshoppens base, Ven

Workshoppen løber fra 11-17.15. Der vil være fælles oplæg og skriveøvelser, og mulighed for individuel sparring med Helle Merete Brix & Helle Højland. De er begge forfattere og har sammenlagt mere end 50 års erfaring med at undervise i kreativ skrivning inden for alle genrer. 

Link til undervisernes hjemmesider: hellemeretebrix.com og hellehojland.dk.

Værd at vide

Det praktiske

Vi tager tog fra Københavns Hovedbanegård klokken 7.44 over Sverige, med færgen fra Landskrona til Hven og er retur i København, ad samme rute, kl. 20.29. Du har mulighed for at være med på en gruppebillet til toget, hvis du møder op på Københavns Hovedbanegård, et kvarter før toget går. Du skal selv reservere plads på færgen kl. 10 fra Landskrona-Hven og retur fra Hven kl. 18.15. Følg link: ventrafiken.se. Det er muligt at have bil med til Hven, hvis du tager færgen fra Sverige. Du er velkommen hele dagen i Kulturhuset, i tidsrummet 11-17.15, om du følges med os, eller selv finder derover og/eller hjem.

Transport rundt på Hven

Hven bussen holder klar, når færgen kommer ind. Bussen kører omtrent til døren på kulturhuset, hvor vi har 'base', på ca. 10 minutter. Hvis du gerne vil se noget af øen, men ikke har lyst til at gå rundt, kan du tage med bussen på rundtur. Eller du kan leje en cykel: visithven.dk

Forplejning

Kaffe/te er inkluderet i kulturhuset. Øvrig forplejning er ikke inkluderet. Lokalerne har et køkken tilknyttet og ligger i gåafstand fra købmanden, museet og diverse spisesteder. 

Hven Kulturhus

Hvens Kulturforening blev dannet i 1997 med det formål at udvikle kulturlivet på Hven. Ven Kulturhus, der blev bygget i 1891, drives af kulturforeningen. Foreningen arrangerer udstillinger,

foredrag, musikarrangementer og filmvisninger mm. Kulturhuset bruges også som mødested. Se også venskulturhus.se

Pris og praktisk information

Prisen inkluderer skriveworkshop og kaffe/te og eftermiddagskage i kulturhuset. 

Ikke inkluderet i prisen: færgebillet til / fra Hven, forplejning, entré til museum og Ven bussen. Det er muligt at betale med kort alle steder. 

House of Ven har åbent året rundt. Hvis du gerne vil blive et par dage længere, så læs mere om pensionatet og book dit ophold her: houseofven.com.

Om skriveunderviserne

Forfatter Helle Merete Brix underviser hos FOF København
Helle Merete Brix.

Helle Merete Brix er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Mangeårig underviser på bl.a. FOF. Undervejs med en roman. Læs mere på hellemeretebrix.com.


Helle Højland.

Helle Højland har siden begyndelsen af 1990'erne undervist voksne, unge og børn i at skrive fiktion. Hun debuterede som romanforfatter i 1987 og har siden udgivet både fiktion og faglitteratur. Derudover har hun også arbejdet med film, dramatik og lydfortællinger. Helle har gennem årene fungeret som personlig konsulent og responsgiver på en lang række manuskripter. Uddannet bachelor i film og medievidenskab med litteratur som sidefag. Læs mere om Helle Højland i denne artikel 

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture