Vil du blive klogere på, hvordan kvinder historisk er blevet portrætteret i film – fra den hjælpeløse 'damsel in distress' til den farlige, forførende 'femme fatale'?
I dette kursus undersøger vi, hvordan disse stereotyper har præget kvindernes roller på lærredet, og hvordan de har afspejlet samfundets syn på kvinder. Vi ser en masse klip fra f.eks. film som »Double Indemnity«, hvor kvinder bliver fremstillet som manipulerende og magtfulde, og »Thelma & Louise«, hvor kvindernes befrielse udfordrer gamle normer. Vi undersøger, hvordan gamle kønsnormer stadig præger filmindustrien, selvom vi har set en øget kompleksitet i moderne karakterer. Forståelsen af dette er vigtig, fordi film ikke kun afspejler samfundet, men også former vores syn på kvinder og deres rolle i verden.
Er du interesseret i film og feminisme? Vil du forstå, hvordan kvinders filmroller har udviklet sig, og hvorfor det stadig er vigtigt at udfordre de gamle normer? Så er dette kursus for dig.
Helle Merete Brix.
Helle Merete Brix er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Mangeårig underviser på bl.a. FOF. Undervejs med en roman. Læs mere på hellemeretebrix.com.
Helle Højland.
Helle Højland er romanforfatter og responsgiver og arbejder også med lydfortælling. Mangeårig underviser på bl.a. FOF. Undervejs med en roman. Læs mere på hellehojland.dk.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 20.10.2025 | 18:30-21:00 | Kulturstationen Vanløse | Helle Merete Brix |
2 | Mandag 27.10.2025 | 18:30-21:05 | Kulturstationen Vanløse | Helle Højland |
3 | Mandag 03.11.2025 | 18:30-21:05 | Kulturstationen Vanløse | Helle Merete Brix |
Faglige kvalifikationer: Jeg er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. I dag arbejder jeg primært med manuskriptlæsning for private kunder, sparring på bogprojekter samt undervisning på bl.a. aftenskoler og i interesseorganisationer. Derudover har jeg udgivet en lang række bøger, både faglitteratur, essays og selvbiografi. Herunder essaysamlingen »Sex, frihed og fatwa« samt den dokumentariske bog »Blandt kolibrier og kalashnikover. Om terrorens ofre«. Er p.t. ved at lægge sidste hånd på en roman, der er planlagt til udgivelse i 2024.
Undervisningserfaring: Har undervist i kreativ skrivning siden 2003.