På dette mosaikkursus får du mulighed for at forskønne din have eller altan med en personlig mosaik. Du kan vælge at lave et fuglebad, en trædeflise, et blomsterspyd eller et dørskilt.
Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker og kombinere med flere typer af materialer. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, når du laver mosaikker til udendørs brug.
Vi starter undervisningen med kort at tale om dine forestillinger og idéer, og om hvordan idéerne kan virkeliggøres. Herefter tager vi fat på arbejdet med at designe motiv og udvælge materialer, så dit projekt bliver lige, som du drømmer om. Der er stor inspiration at hente fra de andre deltagere og underviserens medbragte bøger. Prøv også gerne selv at søge på eksempelvis Pinterest for inspirationer.
Vi arbejder med materialer, der egner sig til vind og vejr. Materialeprisen afregnes på stedet med underviseren efter forbrug. Regn med ca. 200 kr.
Du er velkommen til at kontakte underviseren inden kurset, hvis du har et specielt projekt i tankerne, så vi er sikre på, at de rigtige materialer er til stede.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 13.03.2025 | 17:00-21:05 | Studio - Jernbane Allé 97 | Birthe Hyldborg Jensen |
2 | Torsdag 20.03.2025 | 17:00-21:05 | Studio - Jernbane Allé 97 | Birthe Hyldborg Jensen |
3 | Torsdag 27.03.2025 | 17:00-21:05 | Studio - Jernbane Allé 97 | Birthe Hyldborg Jensen |
4 | Torsdag 03.04.2025 | 17:00-21:05 | Studio - Jernbane Allé 97 | Birthe Hyldborg Jensen |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er uddannet i kommunikation og master i organisationspsykologi. Desuden har jeg gået på kunstskole i en årrække og kombinerer min faglige viden på mange måder.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg arbejder både med installationskunst og skulpturer. Aktuelt bruger jeg mit kunstneriske blik på havekunst.
Undervisningserfaring: Jeg lærer gerne fra mig. Jeg underviser i mosaik, skulpturer og kreative læringsprocesser. Desuden har jeg undervist på diplom i ledelse i mere end 10 år.
Andet: Jeg udgiver podcast om havelivet, holder foredrag og skriver blog om ”den helende have”. Desuden laver jeg systemiske opstillinger gennem mit firma Art of Balance.