På disse kurser gælder det formgivning, dekorering og glasering af stentøj og porcelæn. Du kan arbejde med brugsgenstande, krukker, kakler eller figurer efter eget ønske.
Hvad enten du er begynder eller erfaren, får du grundig, individuel vejledning, kombineret med fælles gennemgang af teknikker.
Værktøj og drejeskiver er til rådighed, og alle materialer er inkluderet i prisen.