Kom og prøv kræfter med guldsmedefagets grundlæggende teknikker og lær at lave dine helt egne, unikke smykker. Med udgangspunkt i arbejdstegninger fremstiller vi halskæder, armbånd, vedhæng, øreringe og brocher.
Du lærer de grundlæggende teknikker som at save, file, lodde i sølv, tilpasse forskellige smykkedele og på nogle hold at støbe i sand og vand.
På kurserne arbejder vi hovedsagelig i sterlingsølv, men sten og perler og andre smykkemetaller kan også indgå.
Fælles basismaterialer er inkluderet (ikke sølv). Øvrige materialer kan købes på kurset.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 03.02.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
2 | Mandag 17.02.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
3 | Mandag 24.02.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
4 | Mandag 03.03.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
5 | Mandag 10.03.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
6 | Mandag 17.03.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
7 | Mandag 24.03.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
8 | Mandag 31.03.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
9 | Mandag 07.04.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
10 | Mandag 28.04.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
11 | Mandag 05.05.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
12 | Mandag 12.05.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
13 | Mandag 19.05.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
14 | Mandag 26.05.2025 | 13:10-16:40 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Inger Grubbe |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er oprindeligt uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet med sidefag i museologi og arkæologi. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med hænderne, så efter universitet skiftede jeg til Teknisk Skole, hvor jeg har taget grundforløbet som metalsmed og derefter guldsmed.
Andre faglige kvalifikationer: Min uddannelsesbaggrund har givet mig en begejstring for kunst, æstetik og visuelle udtryksformer op gennem historien, som jeg bærer med mig i dag og bruger som referenceramme. Siden 2015 har jeg arbejdet med at lave smykker og mindre korpussølv så som æsker, bestik, lysestager m.m.
At udvikle og designe nyskabende smykker er en stor del af mit arbejde. Idéerne bliver ved med at strømme, og hver dag er det en fornøjelse at arbejde med hænderne. Jeg har en stor begejstring for håndværket, og jeg arbejder med smykkefaget på stort set samme måde, som man gjorde for 100 år siden. Jeg synes, at det er fantastisk, hvor meget man kan skabe med simpelt værktøj, og jeg vil glæde mig til at give denne begejstring videre. Der er ingen tvivl om, at det gør noget godt for os mennesker at få lov at være kreative og skabe noget med vores hænder.
Undervisningserfaring: Jeg har endnu ingen undervisningserfaring, men jeg glæder mig rigtig meget til at få lov at lære fra mig og snakke med mine kursister om deres idéer. Jeg vil hjælpe og guide efter behov, så alle får nogle smukke og brugbare smykker med hjem. Sammen håber jeg, at vi kan skabe et rum for fordybelse, kreativitet og samvær.