Skip to content
Hækling for alle – sommerhold

Hækling for alle – sommerhold

Drømmer du om at fordybe dig i hæklingens kreative verden? Tag med på en uges hæklekursus i juni, hvor vi sammen udforsker forskellige teknikker og projekter. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der plads til dig.

På kurset vil du lære de grundlæggende masker og teknikker. Vi arbejder med at få pæne, lige kanter – både efter dansk og engelsk metode – samt indtagninger og udtagninger, så du kan skabe flotte og præcise resultater.

For dem, der ønsker det, introducerer vi også læsning af hæklediagrammer, den klassiske oldemorsfirkant og opstart af et valgfrit projekt såsom en sommertop, taske eller noget helt tredje.

Information

  • Dato 16.06.2025-19.06.2025
  • Adresse Kulturhuset Bella Uno, Ørestad
    Emma Gads Vej 28
    2300 København S
  • Lokale Værksted B
  • Bemærkninger HFor at sikre den bedste indlæring og et godt resultat lægger vi vægt på at bruge egnede materialer og ordentligt værktøj. Erfaring viser, at slidte eller uhensigtsmæssige redskaber kan gøre det svært at opnå et jævnt og pænt arbejde. Derfor anbefaler vi, at du hækler med kvalitetsgarn og gode hæklenåle. Underviseren har et mindre udvalg af kvalitetsgarn i smukke farver, som kan købes på kurset, men du er også velkommen til at medbringe dit eget – så længe det er velegnet til undervisningen.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 16.06.2025 10:00-15:20 Kulturhuset Bella Uno, Ørestad Camilla Ette Gotfredsen
2 Tirsdag 17.06.2025 10:00-15:20 Kulturhuset Bella Uno, Ørestad Camilla Ette Gotfredsen
3 Onsdag 18.06.2025 10:00-15:20 Kulturhuset Bella Uno, Ørestad Camilla Ette Gotfredsen
Se alle Se færre
Camilla Ette Gotfredsen underviser i strikning hos FOF
Underviser

Camilla Ette Gotfredsen

Uddannelse: Jeg er uddannet voksenunderviser – håndarbejdslærer med speciale i garnarbejde fra Hellerup Håndarbejdsseminarium.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet som strikdesigner i mange år. Mine modeller har været med på trendshow i både København og London. Jeg arbejder ud fra en omfattende teoretisk viden som kombineres med min følelse for håndværket og garnet – som er mit medium. Jeg arbejder med hånden og hjertet – og den proces fylder mig med energi.

Andet: Jeg har tidligere undervist i folkeskolen og været klasselærer i gennem flere år. Derudover har jeg undervist unge med interesse for at sy og motiveret dem til at dele denne viden med deres veninder. Indenfor strik og hækling har jeg skrevet omkring 90 opskrifter med diagrammer og gradueringer til store størrelser. Jeg har også lavet flere trin for trin vejledninger samt video materiale til smukke strikkede detaljer.

Instagram: @designette_knit