Er du nybegynder eller letøvede strikker, som gerne vil udvide dine strikkefærdigheder? Fordelen ved at strikke er, at det kan tilpasses til enhver smag og stil. Derfor kan du selv være med til sætte dig eget personlige præg på dit strikketøj. Du kan f.eks. strikke en flot sweater, strømper, pudebetræk, huer eller handsker.
På kurset lærer du de grundlæggende strikkefærdigheder, og du lærer, hvordan man læser en opskrift. Vi starter med at slå masker op, strikke ret- og vrangmasker, tage ind og ud og lukke af. Herefter arbejder vi med simple strukturmønstre som f.eks. rib eller perlestrik og med enkle hulmønstre og snoninger.
Senere på kurset ser vi også på strikkefasthed, og hvordan man monterer. Sideløbende hjælpes du godt i gang og vejledes med dit helt eget projekt.
Se materialeliste under kursusbeskrivelsen.