Lær strikkemaskinens mange mønstermuligheder at kende. Vi kommer bl.a. omkring fair isle, tuck, vævestrik og platin. Hvis du allerede kender disse mønstre, kan du gå videre med lace-slæde (hulmønstre).
Vi benytter strikkemaskiner med enkelt nåleleje og hulkort eller elektronik (men ikke ribapparat).
Medbring gerne egen strikkemaskine eller kontakt underviser om leje af strikkemaskine, det koster 80 kr. for en weekend.
Kurset er for letøvede og øvede deltagere, der er fortrolige med strikkemaskinens basale funktioner.
Bemærk: Programmet DesignaKnit kan evt. benyttes, men der undervises ikke specifikt i dette. Nærmere information udsendes inden kursusstart.