Sy til dig selv, dit barn eller barnebarn, afhængig af hvor du er i livet. Du får sy-tips og sparring til, hvordan du løser dit sy-projekt bedst.
Børnetøj kan sys, så det kan vokse med barnet. Syr du til dig selv, får du størst succes med enkle basisting. Vi syr både af nyt og af genbrugsstof. Vi syr om, syr nye modeller af gamle og reparerer. Du kan bl.a.sy genbrug af dit eget tøj, eller noget fra den lokale genbrugsbutik.
Det er en glæde at sy i inspirerende samvær med andre. Vi nyder, når hoved og hænder arbejder sammen i stedet for udelukkende at være i en af delene. Kurset er for både begyndere og øvede.
Du afholder selv udgifter til materialer. Der er mulighed for at låne diverse redskaber. Symaskiner er der på stedet, men tag meget gerne din egen med, så du kan blive fortrolig med den.