Skip to content
Maling hos FOF København

Portræt – tegning og maling

Kom og lær de færdigheder der skal til for selv at lave et godt portræt i tegning og maleri.

Vi starter med at kigge på ansigtets opbygning og øver os i at tegne det med udgangspunkt i f.eks. levende modeller, fotografier og mestertegninger af kendte kunstnere. Når vi har fået en forståelse for ansigtet gennem tegning, bruger vi den opnåede erfaring til at male et portræt med en enkel palet.

Vi lader os inspirere af kunstnere før og nu og diskuterer begreber som realisme og psykologisk skildring.

Niveau

Kurset er for både begyndere og øvede.

Værd at vide

Se nedenfor under hvert enkelt hold, om der bruges levende modeller, eller der tegnes efter fotografier. Her kan du også se, om der er eventuelle udgifter til modeller.

Information

  • Dato 30.01.2025-22.05.2025
  • Adresse KBH K, Rosenborggade
    Rosenborggade 5
    1130 København K
  • Lokale Værksted 3 (baghus)
  • Bemærkninger På dette hold bruger vi altid levende modeller.Påregn udgift til model. Beløbets præcise størrelse afhænger af deltagerantallet. Kontakt evt. underviser for yderligere info om det eksakte beløb. Beløbet afregnes med underviser ved første mødegang. Du vælger selv hvilke materialer, du vil arbejde med under kurset, f.eks. kul, akvarel, blyant, pastelkridt, tempera, oliekridt eller farveblyanter. Vi arbejder dog ikke med akryl og oliemaling på dette kursus. Underviseren vejleder desuden om køb af materialer den første undervisningsgang. Første gang bedes du medbringe blyanter, viskelæder og tegnepapir A3, gerne A2. Tegnebræt/plade kan udlånes i begrænset omgang i forbindelse med undervisningen, men det er en god idé også selv at medbringe en i str. A2.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.01.2025 14:00-16:35 KBH K, Rosenborggade Hanne Radzik
2 Torsdag 06.02.2025 14:00-16:35 KBH K, Rosenborggade Hanne Radzik
3 Torsdag 20.02.2025 14:00-16:35 KBH K, Rosenborggade Hanne Radzik
Se alle Se færre
Underviser

Hanne Radzik

Uddannelse: Skolen for Brugskunst (tekstillinjen) og Kunstakademiet. Jeg er uddannet i tegning og maling, og med billedvævning som speciale.  

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 1992 og afholder kurser i tegning og maling, croquis og portræt.

Andet: På min væv blander jeg de forskellige farvede hørgarner således, at det færdige resultat fremstår som lette akvarelagtige billedvævninger. Motiverne er inspireret af naturen og menneskene omkring mig, hvilket jeg også arbejder med i tegning og akvarel. Jeg har arbejdet inden for de grafiske fag og som scenograf på forskellige forestillinger, og jeg har deltaget på diverse udstillinger.