Her kan du arbejde med dit eget maleri og få inspiration til motiver, der passer til dig. Der er stort fokus på valg af akrylfarver, så du får et smukt maleri. Du bliver ligeledes trænet i lys og toninger, så farverne træder bedst frem.
Man arbejder på hvert sit niveau, til inspiration for hinanden. Hver enkelt deltager bliver støttet af underviseren i deres maleproces, og du kan udveksle erfaringer med andre interesserede malere.
Vi har jævnligt billedanalyse, hvor vi kigger på de færdige værker, og underviseren sætter ord på de grundlæggende elementer i maleriet. Det kan give en øjenåbner og inspiration.
Her er et hyggeligt og inspirerende miljø. Vi arbejder på et lyst og varmt værksted med god plads. Her er staffelier, borde, stole og vandbøtter. Du medbringer selv farver, pensler og lærreder.
I pausen drikker vi kaffe/the og har et hyggelig samvær.