En farve er ikke noget i sig selv. Først i forhold til andre farver får den karakter.
Kom med på et kursus i intensiv farvelære. Vi arbejder både teoretisk, teknisk og personligt, så du kan lære, hvordan du finder din egen palet.
Den teoretiske del af kurset handler om farvernes vekselvirkning med hinanden og om deres æstetiske og psykologiske effekt.
Den praktiske del drejer sig om, hvordan man blander de forskellige pigmenter, uden at det hele bliver til mudder.
Og endelig ser vi på den personlige farvepalet, som du skal bruge utallige øvelser og eksperimenter for at komme på sporet af.
Du kan bruge akvarel, akryl eller kridt.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.