Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Madkurser hos FOF København

Japansk mad

Japansk mad

En dag med introduktion til det spændende japanske køkken.

Det klassiske japanske køkken er sundt, æstetisk og velsmagende. Derudover er det karakteristisk, at der arbejdes med tilstedeværelse og dyrkelse af den femte grundsmag, umami. Umami kan populært karakteriseres som ”kødsmag”, men det er også en smag, der kan fremdyrkes i grøntsager med den rette tilberedning. Æstetik i anretning og servering spiller også en væsentlig rolle i det japanske køkken, så det skal vi selvfølgelig også se nærmere på.

På kurset i japansk mad arbejder vi med at lave en skøn menu med udgangspunkt i de traditionelle ingredienser: grøntsager, fisk, fjerkræ, svinekød og ris. Vi skal tilberede både varme og kolde forretter og hovedretter – smukt og enkelt.

Vi skal bl.a. lave:

  • Sushiruller
  • Ramen suppe
  • Gyoza – dumplinger
  • Okonomiyaki
  • Teriyaki spyd

På denne workshop gør vi os umage, men vi hygger os også, mens vi laver retterne til en skøn japansk buffet. Vil du gerne opdage og få en introduktion til det spændende japanske køkken, er dette hold noget for dig.

Vi afslutter med en fælles middag, hvor vi sammen nyder den tilberedte med.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, evt. opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser