Skip to content

Vietnamesiske hverdagsretter II – mad og fortællinger

Vietnamesiske hverdagsretter II – mad og fortællinger

Vil du fortsætte rejsen igennem det autentiske Vietnam via madopskrifter og fortællinger fra underviser og journalist Theresa Nguyen, eller har du allerede et godt kendskab til det vietnamesiske køkken, er holdet her lige noget for dig.

Vi dykker videre ned i klassiske retter såvel som egnsretter, der kræver mere teknik og viden i tilberedelsen. Som en overbygning til basiskurset skal vi have de store pander og gryder frem til blandt andet vietnamesisk suppe, salat og ”æbleskiver” med lækkert fyld og tilbehør.

Fortællingerne om Vietnams forskellige køkkener fortsætter og kommer drypvis, men vi starter stadig ud og slutter af med mini-foredrag, hvor der efterfølgende åbnes op for dialog og spørgsmål.

Hver mødegang lærer vi at tilberede forskellige retter fra bunden, inden vi til sidst nyder resultatet sammen.

Du lærer bl.a. at lave:

  • Pho ga – risnudelsuppe med kylling, krydderier og krydderurter 
  • Banh mi thit – vietnamesisk baguette med bbq svinekød, syltede grøntsager og koriander 
  • Cha gio chien – dybstegte forårsruller med hakket kylling/gris, grøntsager og glasnudler 
  • Banh khot – sprøde æbleskiver med rejefyld, gris og stegte forårsløg til nuoc mam dip
  • Goi xoai tom – mango- og glaskålssalat med rejer og friske krydderurter 
  • Mien xao – sauterede glasnudler med indmad og grøntsager
  • Bo du du – papayasalat med hjemmelavet beef jerky i eddike-hvidløgsdressing

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, forklæde, en god kokkekniv, spisepinde og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.

Værd at vide

Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser