Tag med på en rejse igennem det autentiske Vietnam via madopskrifter og fortællinger fra underviser og journalist Theresa Nguyen.
Vi dykker ned i klassiske retter og tilbereder dem på ægte vietnamesisk manér. Det indebærer en gennemgang af de klassiske krydderurter, en introduktion til forståelsen af at balancere mellem sødt, surt, salt og stærkt samt historisk viden om det komplekse, vietnamesiske køkken, der i virkeligheden rummer tre vidt forskellige køkkener opdelt efter landets hovedregioner: Nord-, Syd og Centralvietnam. Fortællingerne kommer drypvis, men vi starter ud og slutter af med mini-foredrag, hvor der efterfølgende bliver åbnet op for dialog og spørgsmål.
Hver mødegang lærer vi at kokkerere de forskellige retter fra bunden, inden vi til sidst nyder resultatet sammen. Du lærer bl.a. at lave:
Drikkevarer, viskestykker, karklude, forklæde, en god kokkekniv og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.
Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.