Laver du de samme salater igen og igen? Kom på salat-kursus og få inspiration til at lave lækre salater, der både er mættende og fyldt med umami-smag.
Hver undervisningsgang laver vi forskellige salater som f.eks. en japansk inspireret lun salat med stegt blomkål, goma-dressing og granatæble eller en italiensk inspireret brødsalat med solmodne tomater og grillede grøntsager.
På dette kursus får du også inspiration til lækre dips, dressinger, hummus m.m. som altid kan stå klar i køleskabet, og du kan på den måde hurtigt klargøre de lækreste grøntretter uden besvær. Der bruges som udgangspunkt altid råvarer i sæson, så man kan tilpasse sine salater og grønsagsretter til sæsonen.
Efter madlavningen går vi til bords og nyder resultatet!
Forklæde, karklude, viskestykker, en god kokkekniv og 2-3 bøtter til evt. rester.
Kurset er for alle, og man behøver ikke at være rutineret i at lave mad i forvejen. Efter kurset får alle et eksemplar med hjem af opskrifterne, så man kan give sig i kast med retterne derhjemme. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Råvarer er inkl. i prisen.