Dette er foredragsrækken med smagning for både nye og tidligere kursister, der føler, de befinder sig på et vist niveau mht. viden om vin og erfaring med vinsmagning.
Her er muligheden for ekstraordinære oplevelser med smagning af exceptionelle vine, man normalt ikke selv går ud og køber.
Målgruppen er således både kursister fra tidligere sæsoner – da nye temaer tages op og ”gamle” distrikter, druer og vine tages op på ny og nye årgange, producenter og trends gennemgås – men også deltagere, der har gennemført f.eks. FOFs Vinskole 1 eller 2 og vil smage endnu flere vine og få en endnu dybere indføring i vinens verden, vil have stort udbytte af denne foredragsrække med store vinoplevelser.
Over fem aftener smager vi os gennem enkeltområder og udvalgte temaer fra vinens verden. Ved intens og pædagogisk smagning sideløbende med gennemgang af baggrundshistorier, nyeste trends og sammenhængen mellem druer, vinifikation, jordbund, klima og de enkelte slotte, lærer vi for alvor vinen i glasset at kende.
Grundbegreber som "at blive en dygtigere smager", opbevaring af vin, dekantering m.m. gennemgås løbende. Vi smager nogle af de bedste vine fra områderne – normalt omkring seks forskellige pr. gang.
Fra de rigtige vinbønder kan den være meget bedre, end hvad der står på hylderne i supermarkedet. Chablis har ry for at være en udmærket frokostvin, men heller ikke mere. Interessen om de hvide vine samler sig om de berømte kommuner 130 km væk i ”det rigtige bourgogne” syd for Beaune, hvor navne som Meursault, Puligny- og Chassagne-Montrachet i manges optik laver langt bedre – og dyrere – vin end Chablis. Men vælger man sine chablis-vine med omhu – og går man uden om supermarkedernes knaldtilbud, kan man få stor hvid bourgogne, der har en lidt køligere og mere kalket, flintagtig stil, end de førnævnte, berømte kommuner. Den globale opvarmning har foreløbig været et plus for Chablis, hvor der er bedre mulighed for at få druerne modne end ”i gamle dage”.
Det går fremad for Sydafrika, der for at par år siden overhalede Frankrig på, hvor meget man eksporterer til Danmark. Vi smager både lokale og internationale druer – røde og hvide vine. Sidst vi havde Sydafrika som tema, konstaterede vi, at kvalitetsniveauet var steget betragteligt i forhold til tidligere – og var virkelig højt. Kan kvaliteten fortsætte med at stige?
Gevrey-Chambertin er en af Bourgognes mest kendte vine og kommuner, mens nabokommunen mod nord Fixin på det nærmeste er ukendt. Men Fixin er slet ikke så langt bagefter Gevrey-Chambertin, som de meget lavere priser indikerer. Selv om kommunen ingen grand cru-marker har, er der en del fine 1.cru'er, som typisk koster det halve af vine fra tilsvarende marker i Gevrey-Chambertin. Den globale opvarmning har ligeledes gjort noget godt for Fixin, og vi søger efter store oplevelser i Bourgogne til – efter dagens målestok – fornuftige priser.
Omkring Bolzano ligger området Alto Adige og lidt syd herfor ligger Trentino. Alto Adige kaldes også Sydtyrol, og selv om området blev givet til Italien efter 1. verdenskrig, har 75% af befolkningen stadig tysk som modersmål. Der er en lille, men seriøs vinproduktion fra kun ca. 5.500 ha. Her laves spændende hvidvine på bl.a. pinot blanc, pinot gris, gewürtztraminer, sauvignon blanc og andre, der når overraskende højder og blandt de røde druer dominerer pinot noir – i Trento er det dog den lokale teroldego-drue. Med stigende kvalitet og global opvarmning er det blevet tid til at tage dette område mere alvorligt og lede efter spændende vine.
Bierzo og Toro er de nye trendy nordspanske distrikter, der udfordrer Ribera del Duero og Rioja. I Bierzo laver de spændende rødvine på mencia, som er en saftig og spændstig drue med røde, lyse frugtnuancer, der minder om en blanding af pinot noir og syrah, mens man i Toro laver kraftfulde, mørke rødvine på tempranillo-druen. Der er meget økologi og biodynamik i områderne, og nye vinbønder med spændende idéer etablerer sig. To spændende områder i fremdrift.
