Få løbende invitationer til vinklub-arrangementer 8-10 gange om året i perioden september til april.
Jesper Hedegaard er FOF København og Nordsjællands vinforedragsholder gennem mange år. Hans karriere startede, da han sammen med sin far, som 18-årig, i 1987 vandt »Danmarksmesterskab i franske vine for par«, og han er siden blevet både europamester og har vundet sølv ved verdensmesterskaberne i blindsmagning.
En gang imellem lykkes det Jesper at få fat i nogle små partier af særligt spændende og sjældne vine. Det er ikke til at sige på forhånd, hvornår og hvor meget det drejer sig om, så derfor annonceres disse smagninger først via mailinglisten, og derefter på hjemmesiden.
Tilmeld dig vinklubben ved at udfylde dit navn og e-mail i pop-up'en på denne side. Når du udfylder formularen, bliver du automatisk tilføjet nyhedsbrevslisten, og du får besked, så snart det er muligt at tilmelde sig de nye vinklub-arrangementer.
Hvis du har fravalgt cookies, kan det være, du ikke ser vores pop-up-formular. Du kan dog også sende en e-mail med emnelinjen: »Tilmelding til vinklub« til: kommunikation@fof-kn.dk med dit navn og din e-mail, så tilføjer vi dig til listen.