Kom med til en stemningsfuld whiskyrejse gennem Skotlands ikoniske regioner – guidet af eksperter bosat i hjertet af Edinburgh.
Vi inviterer til en både lærerig og hyggelig aften med smagning af fem forskellige gode skotske single malt whiskyer.
Camilla Kornerup (dansk) og John Lees (engelsk) bor til daglig i Edinburgh, hvor de holder whiskysmagninger og foredrag om Skotland. John taler et let forståeligt engelsk, og Camilla oversætter undervejs, og fortæller på dansk.
Smagningen krydrer vi med fortællinger om whiskyens fremstilling, dens spændende historie og betydning for skotsk kultur.
Du skal smage whisky fra både højlandet, lavlandet og de forblæste nordlige og vestlige øer og opdage dufte og smagsnuancer som tørv, læder, karamel, røg, sandkage, citrus, lyng og honning blandt mange andre.
Whisky er en kompleks drik og du vil lære hvordan man smager på den, og nyder den. Undervejs viser vi billeder fra Skotland, hvor whiskydestillerierne ofte ligger i øde naturskønne områder omgivet af søer, floder og bække, hvor de henter vandet til fremstillingen af whiskyen.
Pris er inkl. whisky.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 05.03.2026 | 19:00-21:00 | KBH V, Humletorvet | John Lees |