Skip to content
Orientalsk dans hos FOF København

Mavedans

For English see below

Mavedans er en både sjov og sveddryppende motionsform fyldt med flotte hoftecirkler, bølgende bevægelser og smukke shimmi-kjoler. At træne mavedans giver god kontakt til alle kropsdele, og du lærer at koordinere og kontrollere din krop på en nænsomt styrkende og spændende måde. Dans er godt for krop og sjæl, og alle kropstyper kan danse med.

I opvarmningen opbygger vi styrke og fleksibilitet, og så træner vi både enkle og avancerede grundtrin. Trinnene bruger vi til at kreere lækre danseserier, som vi danser en masse gange. Vi danser til en masse forskellig musik både fra Mellemøsten, hvor mavedansen har sine rødder, samt til alverdens musik, der bare føles godt at danse til.

Undervisningen foregår enten på dansk eller engelsk eller begge dele afhængig af deltagernes behov.

 

Belly dance

Belly dance as a form of exercise is both fun, sweat-inducing, and filled with beautiful hip circles, flowing movements, and stunning shimmi dresses. Belly dance training provides great awareness of all parts of your body, and you learn to coordinate and control your body in a gently strengthening and exciting way. Dance is good for both body and soul, and all body types are welcome to join.

In the warm-up, we build strength and flexibility, and then we practice both simple and advanced basic steps. We then use the steps to create cute dance combos, which we dance multiple times. We dance to a variety of music, both from the Middle East, where belly dance has its roots, as well as to music from around the world that simply feels good to dance to.

The instruction is conducted in either Danish or English or both, depending on the participants' needs.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 06.02.2025 18:30-19:40 FOF Gentoftegade Linnea Færch Christensen
2 Torsdag 13.02.2025 18:30-19:40 FOF Gentoftegade Linnea Færch Christensen
3 Torsdag 20.02.2025 18:30-19:40 FOF Gentoftegade Linnea Færch Christensen
Se alle Se færre
Linnea Færch Christensen underviser hos FOF
Underviser

Linnea Færch Christensen

Uddannelse: De fleste mavedansere er oplært i mesterlære hos forskellige mavedanserundervisere. Min karriere startede på Danmarks Mavedanserskole og har siden bragt mig rundt i lære hos dygtige dansere i Norden, Europa og Mellemøsten. Derudover er jeg psykologistuderende på Københavns Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har en utraditionel og alsidig baggrund fra kunstskole, urteskole, helsekostbutik, ungdoms-mentor og handicap-ledsager, en sen HF og nu et psykologistudie på KU. Mavedans har været min trofaste passion og følgesvend sideløbende med alle de andre beskæftigelser gennem tiden. Dansemæssigt har mavedans været min største passion, men jeg har også danset hiphop og indimellem prøvet lidt bollywood, charleston og contemporary.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i mavedans siden 2002, og det har mest været i Danmark, men også i Norge, Island og Grønland. Jeg har undervist alle aldre, de fleste køn og mange etniciteter. Jeg holder mest af at undervise voksne, og det er vigtigt for mig at skabe et danserum med plads til alle.

Andet: Udover at undervise i mavedans arbejder jeg også som performer, hvor jeg optræder til festlige events og shows. For nogle år siden var jeg med i »Danmark har talent« og har også været med i andre tv-programmer som »Spise med Price« og »Sæt pris på Danmark«. Det er sjovt at optræde, men af alle de forskellige områder, man kan dygtiggøre sig indenfor mavedans, så er det undervisningen og det at dele danseglæden med mine holddansere, som jeg elsker allerhøjest.

Se evt. mere på facebook.com/mavedanserenlinnea.