Er du vant til at bevæge dig og tage din krop alvorligt, så er vores gotved-barretræning noget for dig.
På dette hold laver vi effektiv styrketræning for hele kroppen, hvor du opnår smidighed, balance og en flot kropsholdning. Træningen kombinerer elementer fra gotvedgymnastik, pilates, ballet og yoga.
Vi lægger særlig vægt på at styrke og forbedre føddernes smidighed, da de udgør fundamentet for en stærk og harmonisk krop. Derudover træner vi din kropstamme (core), hvilket hjælper dig med at undgå at falde sammen i ryggen og dermed opretholde en stabil holdning i din hverdag.
Undervisningen finder sted i den dejligste gymnastiksal beliggende på 1. sal med balletbarrer på væggen.