Skip to content
Motion hos FOF København

Varmtvandstræning

Træn din krop uden belastning i varmtvandsbassin og få styrke, kondition, bevægelighed og balance – samt smil på læben.

Ved bassintræning vil opdriften i vandet støtte og bære kroppen. Det muliggør øvelser, hvor svage led og muskler styrkes effektivt uden overbelastning. Derfor er varmtvandstræning ideelt for personer med f.eks. knogleskørhed, men også personer med forskellige bevægelsesvanskeligheder i kroppen kan have gavn af træningen i vandet.

Alle muskler bliver trænet og smidiggjort, og træningen er fantastisk til at træne stabilitet og balance.

Værd at vide

Der undervises på små hold, hvor der tages individuelle hensyn.

Øvelserne gradueres efter den enkeltes formåen.

Alle deltagere skal være selvhjulpne.

Information

  • Dato 08.01.2025-28.05.2025
  • Adresse Strandlund, Charlottenlund
    Strandlund 102
    2920 Charlottenlund
  • Lokale Bassin
  • Bemærkninger Da der er begrænset plads i omklædningsrummet, henstiller vi til, at du tidligst kommer 15 min før din undervisning starter, og forlader omklædningsrummet hurtigst muligt efter endt undervisning. Udendørs fodtøj må ikke tages med i omklædningsrummet. Varmtvandsbassinet ligger i administrationsbygningen i kælderen. Vær opmærksom på de lokale parkeringsregler omkring Strandlund. Du kan registrere din bil på Q-park standeren, der er placeret ved receptionen, så du kan parkere gratis. Her skal du blot indtaste registreringsnummeret på din bil og bekræfte via mobil eller mail. Regler for benyttelse af svømmehallen på Strandlund: https://strandlund.gentofte.dk/da/Faellescenter/Svoemmebassin/Regler-for-benyttelse

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 08.01.2025 14:15-15:00 Strandlund, Charlottenlund Helle Hein
2 Onsdag 15.01.2025 14:15-15:00 Strandlund, Charlottenlund Helle Hein
3 Onsdag 22.01.2025 14:15-15:00 Strandlund, Charlottenlund Helle Hein
Se alle Se færre
Underviser

Helle Hein

Uddannelse: Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, yogalærer, svømme- og idrætslærer samt ernæringsterapeut og antroposofisk homøopat.

Undervisningserfaring: Helle er en erfaren bevægelsesunderviser. Hun har i over 20 år undervist og viderebragt sin passion for bevægelse og bevægelsesglæde samt sammenhængen mellem krop og sind. Hun arbejder med mange forskellige målgrupper og niveauer, og arbejder for at bevidstgøre kroppens og sindets mønstre samt mulige løsninger/måder at arbejde med dem på. Alt dette for at støtte dig i dit arbejde – også når kroppen værker og det du plejer at kunne, ikke længere er muligt, når det bliver besværligt og ”op ad bakke”.

Andet: Hun er optaget af, at alle skal kunne være med – alt efter evne. Så kom alligevel, og vi finder et hold og en måde at støtte dig på, så du kommer videre derfra. Har du ingen kropslige udfordringer, er vejen åben for udfoldelse.

Helle benytter en helhedsorienteret tilgang til kroppen og er særligt optaget af åndedrættets betydning for både krop og sind. Åndedrættet er derfor altid en del af undervisningen. Du vil som deltager møde motiverende og helhedsorienteret undervisning, med fokus på både den enkelte og gruppen som helhed.