Skip to content
kvinder der træner gulvøvelser

Styrke og stræk for kvinder – inkl. maskintræning

Vi træner hele kroppen, så du både bliver stærkere og får større udholdenhed. Vi taler om, hvordan du skal træne for at få en god kropsbalance. Du lærer at lytte til din krop, så du kan arbejde med de områder, som kræver ekstra styrke.

Vi starter med 10 minutters dejlig opvarmning til god musik og laver herefter styrketræning på gulv med lette redskaber samt konditions- og styrketræning som "tabata". Vi følger op med træningsøvelser i fitnessmaskiner og slutter med en omhyggelig udstrækning.

Du sammensætter løbende dit eget program, som du følger, så du kan se din egen udvikling.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 19.02.2024 16:25-17:55 FRB, Falkoner Fitness Maria Helena With Feldman
2 Mandag 26.02.2024 16:25-17:55 FRB, Falkoner Fitness Maria Helena With Feldman
3 Mandag 04.03.2024 16:25-17:55 FRB, Falkoner Fitness Maria Helena With Feldman
Se alle Se færre
Underviser

Maria Helena With Feldman

Uddannelse: Gotveduddannet bevægelsesunderviser (tidligere Bevægelsespædagog) og massør.

Andre faglige kvalifikationer: Udover at undervise i Gotvedgymnastik og styrketræning hos FOF København underviser jeg i Seniorgymnastik på Frederiksberg, og har derudover privat praksis, hvor jeg udbyder massagebehandling, afspænding for par, og 1-til-1-træning samt genoptræning. Jeg er desuden deltidsansat som massør i private og offentlige virksomheder. Ydermere afholder jeg foredrag og kurser om ergonomisk vejledning i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner.

Undervisningserfaring: Gotvedgymnastik og styrketræning, seniormotion, bækkenbundstræning for unge, efterfødselstræning, ergonomi.

Andet: Jeg glæder mig til at undervise dig i bevægelse og styrke, samt at øge din kropsbevidsthed, motivation og bevægelsesglæde. Jeg bruger musik i min undervisning, og tilpasser øvelser, så alle kan være med og få udbytte af at deltage. Du vil kunne mærke, at vi arbejder hele kroppen igennem med henblik på at opnå smidighed, styrke, ledmobilitet, god balance og koordination. Jeg prioriterer også at arbejde med stræk, åndedræt, udspænding og afspænding, som både er med til at give dig kropslig velvære samt ikke mindst viden om din krops styrker og svagheder.