Skip to content
personer der dyrker yoga

Hatha yoga – seniorer

Ophobede spændinger løsnes – vitalitet og energi genskabes. 

Teknikken er klassisk hatha yoga med yogastillinger, der retter kroppen ud og modvirker den stivhed, som giver dårlig ryg, hovedpine og nakkespændinger. 

Vi træner også åndedrættet, der er afgørende for en stærk, blød og smidig krop og en god mental balance. 

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.02.2024 11:00-12:30 Sundbyøster Idrætsanlæg Jonas Dunkan
2 Mandag 19.02.2024 11:00-12:30 Sundbyøster Idrætsanlæg Jonas Dunkan
3 Mandag 26.02.2024 11:00-12:30 Sundbyøster Idrætsanlæg Jonas Dunkan
Se alle Se færre
Underviser

Jonas Dunkan

Uddannelse: Min baggrund er fra Dansk Yoga, som er en særlig lang uddannelse på 800 timer. Det er en uddannelse, hvor Østens mystik er filtreret fra, og hvor der er fokus på at undervise differentieret med så præcise ord som muligt.

Uddannelseserfaring: Siden 2019 har jeg undervist i yoga, og i dag underviser jeg på fuld tid. Min undervisning er nærværende og til tider kraftfuldt, og jeg elsker at finde den kropsbevidsthed frem i folk, de ikke selv vidste, de havde. Jeg har stort fokus på åndedrættet, og du kan forvente at komme hele kroppen igennem. Måske du undervejs kan give slip på verden udenfor og trække dig ind i sig selv, hvor sindet kan blive stilnet for en stund.

Andet: Sport har altid været vigtigt for mig, og jeg har dyrket en masse håndbold og gymnastik, men med yogaen blev det hele ligesom sat sammen: Kropsbevidsthed, sindsro og fysisk træning. Udover at være yogalærer er jeg også far til en datter og en tyk hund, kæreste med Cathrine, og så elsker jeg at vinterbade og komme til en god saunagus.