Skip to content
Yoga hos FOF København

BodyMindness

BodyMindness

Yoga der afstresser krop og tanker

På dette hold forkæles du med blid yoga kombineret med mindset-træning, skønne meditationer og afspænding.

BodyMindness yoga er meget velegnet til dig, som har en stresset hverdag og trænger til at bevæge dig samtidig med, at du slapper af og får klarere tanker. Yogadelen er meget blid, og alle kan være med. Du får intelligent træning til både krop, sind og sjæl, når du deltager i BodyMindness. I undervisningen vil der være særligt fokus på rygsøjle, nakke, skuldre og lænd. Desuden arbejder vi intenst med at afstresse nervesystemet.

På holdet får du hver gang et sundheds-shot, og der vil være mulighed for, at du kan teste din sundhed i form af en syre/base-test. Du vil blive præsenteret for forskellige muligheder for at sætte skub i din sundhed og velvære.

Tidligere deltagere udtaler:

  • "Onsdag aften redder min uge."
  • "Utroligt, at noget så blidt kan være så effektivt."
  • "Jeg er meget mere frisk torsdag morgen efter onsdagstræningen."

Der er en høj grad af tilbagevendende deltagelse på holdet: Deltagerne kommer tilbage år efter år.

Værd at vide

Underviser Jane Rosengren har over 20 års erfaring med mindset-træning, yoga og fysisk træning. Udover at være mangeårig coach, er hun en erfaren yogalærer og eksamineret kropsterapeut. I BodyMindness-timerne bruger hun ofte hænderne til at hjælpe dig med f.eks. at få skuldrene til at spænde af, så stressen kan slippe kroppen.

Filtrér
Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser