Kom med til YinMindVoice, og lad dig smelte ind i guidede meditationer, blide yin-yogastillinger og fælles stemmemeditationer. Alle kan være med uanset erfaring med yoga, meditation og sang.
YinMindVoice er en meditativ praksis for dig som ønsker mere ro, nærvær og kreativitet i dit liv. Tid til at mærke dig selv, kroppen og sanserne og være med større bevidsthed og opmærksomhed. Igennem guidet meditation og yin-yogaens lange blide bindevævsstræk bliver nervesystemet beroliget, immunforsvaret styrket, og du får mulighed for at give slip på stress og uro. Hver yogastilling bliver en lille meditation i sig.
Igennem fælles stemmemeditationer udforsker vi forskellige klanguniverser, harmonier og disharmonier, mærker vibrationerne i kroppen og det fælles udtryk. YinMindVoice træner alt i alt din evne til at slå "automatpiloten" fra og at mærke og være til stede med det, som er.