På denne workshop vil du blive introduceret til en række øvelser og redskaber, der kan hjælpe dig med at stresse af og øge dit velvære i hverdagen.
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, som er baseret på bl.a. den kinesiske meridianlære. Via lange dybe stræk stimuleres kroppens bindevæv, muskler, led, organer og energistrømme – og via mindfulness trænes nærværet, accepten og rummeligheden.
Du vil opleve en øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i krop og sind. På kurset vil der også indgå åndedrætsøvelser, liggende- og siddende stillinger af 3-7 minutter samt afspænding.
Yin yoga er en yogaform for de fleste – både for dig med fysiske udfordringer og dig, der har en travl og aktiv hverdag.