Skip to content
foto af personer der dyrker yoga

Yoga-workshop – letøvede og øvede

Denne yoga-workshop er tænkt som et supplement til din yogapraksis med god tid til fordybelse. Vi arbejder med de mange gode virkninger, som kendetegner yoga, og som har været kendt i årtusinder.

Yoga giver dig god mulighed for at stresse af og lade op til en krævende hverdag, eller blot til at opnå ro, styrke og koncentration i dagligdagen.

På holdet vil vi arbejde med åndedrætsøvelser, og både liggende, siddende og stående stillinger.

I yoga bruger man ordet mudra til at beskrive et energiflow. På dette hold vil vi arbejde med enkle hånd-mudraer, der fungerer som en samlende kraft, som afbalancerer kroppen gennem hænderne.

Niveau

Denne workshop er for letøvede og øvede deltagere.

Værd at vide

I midten af forløbet vil der være en kort pause.

Information

  • Dato 15.03.2025-15.03.2025
  • Adresse Foreningshuset Rungstedvej, Hørsholm
    Rungstedvej 23
    2970 Hørsholm
  • Lokale Bevægelseslokale 1
  • Bemærkninger Der er yogamåtter, blokke, bælter og tæpper til rådighed i lokalet, men du er også velkommen til at medbringe din egen yogamåtte og evt. et tæppe til afspændingen. Kom gerne omklædt, da vi har begrænsede omklædningsmuligheder i Foreningshuset. Der er ingen badefaciliteter. Du har mulighed for gratis parkering i området. Det kan dog være vanskeligt at finde en p-plads, beregn derfor lidt ekstra tid, hvis du kommer i bil.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 15.03.2025 09:30-12:50 Foreningshuset Rungstedvej, Hørsholm Judith MacRipp-Johannsen
Underviser

Judith MacRipp-Johannsen

Uddannelse: Jeg er eksamineret yogalærer fra N.U. Yoga og har løbende videreuddannet mig gennem lærerkurser i yoga og yogafiliosofi i ind- og udland.

Undervisningserfaring: 
Jeg har mangeårig undervisningserfaring både med enkelt- og holdundervisning.

Andet: Min undervisning omfatter opvarmningsøvelser, fortræningsøvelser, yogaasanas d.v.s. yogastillinger, åndedrætsøvelser, og hver lektion afsluttes med dybdeafspænding. Yoga er grundlaget for mindfulness og evnen til at afstresse.