Skip to content
Lær at spille saxofon hos FOF København

Saxofon – mellemøvede

Vi arbejder meget med klang, for klangen er kilde til inspiration! Lyder det godt, får man automatisk lyst til at spille mere. Vi arbejder også med vejrtrækning, mundstilling, fingersætning, intonation, lettere nodelæsning, rytmik og fornøjer os sammen med lettere melodispil. 

Medbring selv saxofon. Vi spiller musik fra både det rytmiske og klassiske repertoire. 

Der er 2-3 deltagere pr. hold.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.02.2024 17:30-18:15 FOF Musikskolen Nørreport Zeki Sebastian Søgaard Jindyl
2 Mandag 19.02.2024 17:30-18:15 FOF Musikskolen Nørreport Zeki Sebastian Søgaard Jindyl
3 Mandag 26.02.2024 17:30-18:15 FOF Musikskolen Nørreport Zeki Sebastian Søgaard Jindyl
Se alle Se færre
Zeki Sebastian Søgaard Jindyl
Underviser

Zeki Sebastian Søgaard Jindyl

Uddannelse: Jeg har en bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium som Rytmisk Musiker, og jeg er i gang med at færdiggøre sidste år af min kandidat på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Music Performance.

Andre faglige kvalifikationer: Udover at undervise er jeg aktiv musiker i bands som J. Ludvig III, Narcosatanicos og Caktus. Genremæssigt har jeg en bred baggrund og erfaring i genrer som rock, metal, bigband, eksperimenterende jazz og mellemøstlig folkemusik. Jeg er en meget entusiastisk nørd i brugen af effektpedaler med saxofon såvel som elektroniske blæseinstrumenter. Teori, hørelærer, komposition og indspilning underviser jeg også i, og det kan blive en del af undervisningen i den grad, du som kursist ønsker det.

Undervisningserfaring: I min undervisning deler jeg min begejstring for at udforske instrumentet med mine kursister. Det vigtigste for mig er at tage udgangspunkt i din fascination for musik, sang og saxofon. Jeg har gennem min erfaring som privatunderviser og sammenspilslærer udviklet mange pædagogiske indgangsvinkler til musikken, så vi kan finde det, der virker for dig. Som musikunderviser har jeg erfaring fra folkeskolen, hvor jeg har arbejdet med kor, rytmik og hørelære. I mit børnekor bliver sangene præsenteret gennem leg, dialog og visualisering, hvor børnenes fantasi og musikforståelse er med til at præge timen. Repertoiret i min undervisning er en blanding mellem ny musik, som børnene kender, og gamle klassikere.