Kondition og styrke er for dig, der har afsluttet et forløb i Frederiksberg Sundhedscenter eller dig, som har brug for samme træning. Du får trænet din kondition, styrke og balance – alt det der skal til for at få et større overskud i hverdagen.
Vi starter hver gang med en grundig opvarmning, hvorefter vi benytter træningsmaskiner og mindre træningsrekvisitter som f.eks. håndvægte og elastikker.
Hver gang slutter vi af med strækøvelser.
Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes træningsbehov, og der er tid til individuel vejledning.