Dette specialhold er for dig, som har brug for en anden form for træning end den gængse maskintræning. På holdet vil du træne kroppen med blide yogaøvelser og stræk, som kan afhjælpe gener i kroppen, give større velvære og mere ro.
Holdet er for dig, som bor på Sophie Amalie Gården eller i nærområdet. Måske har du deltaget i et genoptræningsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter eller har af andre årsager brug for at deltage på denne holdtype.
Forvent ikke akrobatiske øvelser eller svære yogastillinger. De yogainspirerede øvelser vil være tilpasset dit niveau. Underviseren er uddannet både fysioterapeut og yogainstruktør, og hun vil derfor tilpasse yogaøvelserne til dig ud fra sin viden som fysioterapeut.
Du behøves ikke at have stiftet bekendtskab med yoga før for at deltage på holdet.