Holdet er for dig, som har deltaget i et forløb på Tranehaven i forbindelse med rygproblemer, eller for dig, der af andre årsager har brug for denne træning.
På holdet arbejder vi med konditionstræning og styrketræning med vægt på styrkelse af rygmuskler og andre store, bærende muskelgrupper for hermed at aflaste ryggen.
Vi benytter træningsmaskiner, håndvægte, elastikker mv., og når vejret er til det, træner vi udendørs i det smukke område omkring Gentofte Sø.
Formålet med træningen er at opbygge en stærkere krop og opnå god balance og bevægelighed, så ryg-generne bliver mindre i dagligdagen.