Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Vil du gøre verden større, og drømmer du om at lære arabisk?
På dette kursus bliver du introduceret til moderne standardarabisk, som bl.a. bruges i radio, fjernsyn, de skriftlige medier og i undervisningsinstitutioner. Moderne standardarabisk er et fællessprog, som går på tværs af de mange dialekter, som eksisterer i arabiske lande. Dyk ned i sprogkulturen og lær de allermest basale gloser til rejsen.
Vores kurser i standardarabisk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord, så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale og introducere dig. Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant. Vi skal ved tilegnelsen af alfabetet, lidt grundlæggende grammatik og en række gloser opnå færdigheder i at læse, forstå, skrive og tale på begynderniveau.
Kurset er målrettet til dig som hurtigt ønsker aktiv sprogbeherskelse med udgangspunkt i lette arabiske tekster og et indblik i den arabiske sprogkultur.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.