Super-intensivt kursus over fem dage i en enkelt uge. Her kan du virkelig mærke, du gør fremskridt.
Har du allerede en smule kendskab til fransk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk for begyndere? Dette kursus er en god forberedelse til din ferie, hvor du ønsker at begå dig på simpelt fransk ved at udvide dit ordforråd gennem øvelser, der stimulerer den praktiske talefærdighed.
På dette ugekursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv og købe mad på et marked. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur.
Fransk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår enkle skriftlige sætninger som fx annoncer og opslag. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 31.01.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
2 | Fredag 07.02.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
3 | Fredag 21.02.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
4 | Fredag 28.02.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
5 | Fredag 07.03.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
6 | Fredag 14.03.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
7 | Fredag 21.03.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
8 | Fredag 28.03.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
9 | Fredag 04.04.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
10 | Fredag 11.04.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
11 | Fredag 25.04.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
12 | Fredag 02.05.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
13 | Fredag 09.05.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
14 | Fredag 16.05.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
15 | Fredag 23.05.2025 | 12:00-13:40 | Lyngby, Jernbanepladsen | Patrick Bouillaud |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg har læst jura og økonomi på Paris II Universitet, samt engelsk på Paris X Universitet.
Undervisningserfaring: Jeg er franskmand og født i Paris. I 1985 flyttede jeg til Danmark, hvor jeg har undervist voksne i det franske sprog i mere end 25 år. Jeg har 15 års undervisningserfaring fra undervisning på Berlitz International Denmark A/S, hvor jeg underviste i både hverdagsfransk og erhvervsfransk. Kort efter ansættelse og pædagogisk træning hos Berlitz, begyndte jeg også at undervise i fransk for FOF. Jeg arbejder pt. som underviser i fransk hos FOF- København og på diverse private sprogskoler i København.
Andet: Som engageret lærer har jeg udviklet min egen undervisningsmetode for at forenkle indlæring af fransk grammatik og gøre det franske sprog mindre skræmmende. Jeg elsker at undervise og bruge humor i undervisningen. ”Det er vigtigt, at vi griner MED hinanden og ikke AF hinanden. Mine kursister skal ikke være bange for at lave fejl!”. Jeg synes, at det er meget vigtigt at skabe et afslappende og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan føle sig trygge og tør udtrykke sig på fransk.