Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Italiensk – niveau A1

Har du allerede en smule kendskab til italiensk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i italiensk for begyndere? Dette kursus er en god forberedelse til din ferie eller forretningsrejse i Italien, hvor du ønsker at begå dig på simpelt italiensk.

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik – særligt fokuserer vi på passato prossimo (førnutid). Du lærer også at beskrive dit hus, bestille mad på restaurant og reservere et hotelværelse. Undervejs vil du også få et indblik i den italienske kultur og italienernes hverdag.

Hvem er målgruppen?

Italiensk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår enkle skriftlige sætninger som fx annoncer og opslag. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 27.02.2024-21.05.2024
  • Adresse FOF Hellerup St.
    Ryvangs Alle 79 B, 1.
    2900 Hellerup
  • Lokale Lok.4
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: Er du ny kursist bedes du anskaffe følgende 3 bøger: Passaparola 1 (vi starter ved kap. 9) og Passaparola skriftlige øvelser kan f.eks. købes hos Systime.dk. Derudover Paste per due - Giovanni Ducci kan f.eks. købes hos Cdon.dk

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 27.02.2024 17:00-18:40 FOF Hellerup St. Camilla Ortmann
2 Tirsdag 05.03.2024 17:00-18:40 FOF Hellerup St. Camilla Ortmann
3 Tirsdag 12.03.2024 17:00-18:40 FOF Hellerup St. Camilla Ortmann
Se alle Se færre
Underviser

Camilla Ortmann

Uddannelse: Jeg har en erhvervssproglig uddannelse i italiensk og engelsk fra CBS. Derudover er jeg cand.mag. i engelsk med sidefag i italiensk fra Københavns Universitet. 

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet med sprog og oversættelse i tidligere job.

Undervisningserfaring: Jeg har tidligere undervist i italiensk på aftenskole. Jeg nyder at dele min passion for Italien og italiensk kultur med mine kursister.

Andet: Italiensk fylder meget i mit liv, da det er mit andet modersmål. Derudover jeg har boet i Rom i 7 år. Jeg har også en italiensk mand, som jeg taler italiensk med derhjemme.