Skip to content
Lær russisk hos FOF København

Russisk – begyndere

Er du interesseret i Rusland, og drømmer du om at lære russisk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Rusland.

Vi fokuserer på at tale, læse og skrive, men der bliver også tid til at høre om Ruslands kultur, om sæder og skikke og om den russiske hverdag. Kurserne er derfor også velegnede for erhvervsfolk.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i russisk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale, introducere dig selv og sige simple sætninger. Vi øver forskellige situationer, så du f.eks. er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant.

Du bliver introduceret til det russiske alfabet, der stammer fra det kyrilliske. Vi arbejder med kortere tekster som artikler og mundtlige øvelser. Det vigtigste er, at du kommer i gang med tale.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 17.02.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
2 Mandag 24.02.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
3 Mandag 03.03.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
Se alle Se færre
Underviser

Lilit Garibian

Uddannelse: Jeg er universitetsuddannet underviser, cand.mag. i russisk sprog og litteraturvidenskab fra Jerevan Statsuniversitet (Statsuniversitet i det tidligere USSR).

Andre faglige kvalifikationer: Udover erfaring som russiskunderviser har jeg også mange års erfaring som russisk tolk og oversætter. Desuden har jeg erfaring som kontormedhjælper og projektmedarbejder, men det, jeg brænder for, er at undervise unge og voksne i russisk sprog og litteratur.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i russisk i København siden 2002 på de private sprogskoler og aftenskoler. Jeg har erfaring i at undervise både grupper og enkeltpersoner, og jeg kan undervise i russisk på alle niveauer.

Andet: Jeg har boet i Danmark siden 1993. Mit kendskab til Rusland og SNG-lande (tidlige Sovjetunionen) stammer fra min barndom og ungdom i USSR, så jeg kender mentaliteten indefra. Jeg tilbyder sprogundervisning i russisk med kendskab til traditioner, kultur og historie.