Skip to content
Lær spansk hos FOF København

Spansk – begyndere

Elsker du Spanien og Sydamerika, og drømmer du om at lære spansk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Spanien og andre spansktalende lande.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i spansk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale, introducere dig selv. Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant.

Du bliver introduceret til den helt grundlæggende grammatik, men uden at terpe. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Derfor lægges der især vægt på at optræne god udtale, forståelse for sprogets opbygning og sikkerhed i at anvende et lille, elementært ordforråd, fx til rejsebrug i Spanien eller Latinamerika.

Undervejs vil du også få et indblik i den spanske og latinamerikanske kultur og hverdagen i landet.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 21.02.2024-29.05.2024
  • Adresse Kulturcenter Mariehøj
    Øverødvej 246 B
    2840 Holte
  • Lokale Christine Swane, bygn.B, 2.sal
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: Vi skal aruge følgende bøger som du bedes anskaffe til undervisningen: Eso sí 1 - tekstbog og øvebog - fra forlaget Praxis.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 21.02.2024 17:00-18:40 Kulturcenter Mariehøj Tove Lisa Nielsen
2 Onsdag 28.02.2024 17:00-18:40 Kulturcenter Mariehøj Tove Lisa Nielsen
3 Onsdag 06.03.2024 17:00-18:40 Kulturcenter Mariehøj Tove Lisa Nielsen
Se alle Se færre
Underviser

Tove Lisa Nielsen

Uddannelse: Jeg er korrespondent i engelsk og spansk, og begge sprog har jeg arbejdet videre med ved kurser på Københavns Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Det er en fornøjelse for mig at undervise i engelsk og spansk. Sprogundervisning er sjovt – om det så er øvelser i korrekt udtale, øvelser i korrekt grammatik eller at snakke om det, der er stemning for på holdet. Det kan være skønlitteratur af en passende sværhedsgrad, film, sangtekster, politik set fra nyhedsmedierne eller at kunne beskrive sin egen hverdag og at kunne klare hverdagssituationer på det nye sprog. Amerikansk engelsk er mit modersmål.

Undervisningserfaring: 10 år.

Andet: Inden jeg begyndte at undervise, arbejdede jeg i 20 år som korrespondent. Jeg har været ansat i et rederi, en NGO og i samfundsvidenskabelige og teknologisk-/naturvidenskabelige forskningsinstitutter.