Kan du allerede tale og forstå spansk på et grundlæggende niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at udtrykke dig? Eller har du færdiggjort vores kursus i spansk niveau A2/A2+?
På dette kursus arbejder vi især med din mundtlige udtryksfærdighed gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at formidle dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder også med at referere indholdet af de tekster og artikler, vi læser.
Undervejs får du også samtaletræning over emner og situationer fra hverdagen, og får evner til at skrive enkle tekster om relevante emner. Vi fortsætter med at gennemgå grammatikken som supplement til læringen. Du vil også få et indblik i den spanske kultur.
Spansk niveau B1 er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdagsemner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejser i Spanien og Latinamerika. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film. Du kan skrive en enkel og sammenhængende tekst samt personlige breve, hvor du beskriver oplevelser og indtryk.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 03.02.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
2 | Mandag 17.02.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
3 | Mandag 24.02.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
4 | Mandag 03.03.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
5 | Mandag 10.03.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
6 | Mandag 17.03.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
7 | Mandag 24.03.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
8 | Mandag 31.03.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
9 | Mandag 07.04.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
10 | Mandag 28.04.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
11 | Mandag 05.05.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
12 | Mandag 12.05.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
13 | Mandag 19.05.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
14 | Mandag 26.05.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
15 | Mandag 02.06.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
16 | Mandag 16.06.2025 | 18:20-20:00 | Rådhuset Furesø Kommune | Lucía Muñoz Nedu |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er uddannet som spansk- og engelsklærer fra Universidad Pablo de Olavide og Universidad de Jaen i Spanien, og jeg har taget kurser inden for undervisning af elever med særlige behov samt undervisning i spansk som andetsprog.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg brænder for mit modersmål, hvilket fik mig til at drømme om at blive spansklærer fra en tidlig alder. Det er en stor fornøjelse for mig at dele min lidenskab og glæde for den spanske kultur og det spanske sprog med mine elever. Jeg har to kandidatgrader inden for undervisning og spansk sprog og litteratur, hvilket kvalificerer mig til at undervise studerende fra hele verden. Jeg har selv studeret flere sprog og har derfor en bred forståelse for de vanskeligheder og udfordringer, man oplever i læringsprocessen. Dette har påvirket min tilgang til undervisning.
Undervisningserfaring: Jeg har erfaring med både online- og ansigt-til-ansigt-undervisning i spansk. Jeg har undervist alle aldersgrupper lige fra små børn til pensionister, og jeg nyder de udfordringer, hver gruppe bringer med sig. Tidligere har jeg arbejdet som spansklærer ved Akadémia Eñe i Bratislava, Slovakiet. Sidste år flyttede jeg til Danmark, hvor jeg påbegyndte min undervisning.